Testrup kirke

(v/ lærer Erna Dalgaard)

Når man kommer til Testrup Kirke, kan man ikke undgå at se nogle ruiner, som ligger vest for kirkebygningen. Det er ruiner fra et hospital, der har været en del af et stort bygningskompleks, som har været her i 1400 - 1500 - tallet. Dengang var kirken en stor gotisk korskirke med tårn, og den har været på størrelse med Vestervig Kirke.

DEN NUVÆRENDE KIRKE er egentlig kun koret med apsis af denne korskirke. Man kan se rundingerne af korsarmene på begge sidevægge nederst i kirkerummet og spor efter middelalderdør i nordre korsarm. Forhallen eller våbenhuset, er den øverste del af kirkens skib. Ved gavlen er der RUINER af den nederste del af skibet og et kirketårn. I forlængelse heraf findes ruinerne af et hospital eller et HOSPICE, idet stedet ikke bare var for syge mennesker, men også for fattige, hjemløse og gamle mennesker og for jævne vejfarende, som kunne komme ind her og overnatte og få et måltid mad. Der har nok også været en del færdsel forbi, idet man regner med, at en gren af Hærvejen gik forbi Testrup.

Når man kigger på RUINERNE, kan man først se et stort rum, sikkert hospitalsrummet, med en forhøjning midt i, hvor der har været ildsted. Ligesom kirkens skib har rummet haft hvælvingeloft.
Længst mod vest har der været et økonomi- eller boligrum muligvis i to etager, og ved siden af et mindre bagerum med en halvrunding efter en bagerovn. Ude på kirkegården har man også fundet flere spor efter ANDRE BYGNINGER I BINDINGSVÆRK. Men de er brændte eller ødelagt af tidens tand.

Hele centret med Testrupgaard kom under Viborg Bispestol i 1432. Til centret har der også været en slags ADMINISTRATIONSBYGNING. Det har man fundet ruiner af ved Testrupgaards have. Man regner med, at bygningen også har også rummet bolig for biskoppen, og man ved, at han har taget imod fornemme gæster her fx kongen. Det er også denne ruin, der bliver kaldt Testrup Kloster. Man regner ikke med, at der har været et rigtigt munkekloster i Testrup. Men har sikkert haft hjælp af MUNKE på stedet. Man har nok kunnet skaffe munke fra Viborg, som jo var en stor klosterby.

Det var jo i katolsk tid, så kirken blev indviet til den hellige Skt. Catharina, på dansk Skt. Karen. Skt. Søren nævnes også som værnehelgen, og økonomisk blev hospitalet støttet af SKT. SØRENS KILDE, en hellig kilde som vi stadig kan finde spor af ved foden af en bakke nordøst for kirken.I dag køber vi jo helsekost i stor stil, og tror at det kan hjælpe os. Dengang troede folk, at kildens vand havde helsebringende virkning, og det gav de gerne betaling for.

REFORMATIONEN i 1536 kom både kirke, hospital og gård under kongen og dermed var storhedstiden for Testrupcenteret forbi.De katolske munke bliver nu efterhånden fordrevet, og senere blev hospitalet flyttet til Viborg til Gråbrødre Kloster, der af Christian d. Tredie blev gjort til hospital. I de næste par hundrede år har der ikke været penge nok til at vedligeholde det store bygningsanlæg i Testrup, og i 1748 blev den store kirkebygning reduceret til det der står i dag. Hospitalsruinerne blev dækket med jord, delvis glemt og først gravet frem først i 1980'erne.
Ved udgravningen fandt man bl. a. en begravelsesplads i det oprindelige tårnrum, en sort jydepotte prindelige tårnrum, en sort jydepotte i
hospitalets ene hjørne og en mønt , en hulpenning fra Mecklenburg, ca. 1450 - 1500.

Kirkens inventar og udsmykning

ALTERTAVLEN er fra begyndelsen af 1700 - tallet m. udsavede ornamenter og et malet nadvermotiv nederst, og i topfeltet øverst et billede af himmelfarten - Kristus med sejrsfanen (som blev fremdraget efter 1978. Før var der et motiv af en due.)

Et andet alterbillede, Gethsemane fra 1800 - tallet er ophængt i kirken på nordvæggen. På alterbordet : Kalken og disken er udført ca. 1850. De to store barokstager er fra 1720. Chr. Sørensen Testrup skænkede 4 Rdl. til hjælp.

PRÆDIKESTOLEN er et renæssancearbejde fra 1615.
(Lidt primitive billeder af evangelistsymboler. Mattæus - mennesket/engel, Markus - løven, Lukas - oksen, Johannes - ørnen). 
I felterne står et citat fra Esajas kapitel 52 vers 7. På nutidig sprog:
"Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene!
Han forkynder fred."

DØBEFONTEN er af svensk granit og er indviet i 1934 på kirkens 500-årsdag. Det erstattede et simpelt træbord. Dåbsfadet, der er af messing, er sydtysk og er forarbejdet i 1575. Det prydes med et motiv af Bebudelsen, og er skænket til kirken i 1717 af herredsskriver Peter Andersen og hustru.

DE TO ØVERSTE STOLESTADER med udskårne barokfestoner er fra 1721. - Fra Chr. Sørensen Testrups tid. - Derfor kan initialerne CCS være hans navn.

ORGELET er købt brugt fra Horne Kirke ved Hirtshals i 1988.

LIGGESTEN med "våd plet" i grønbrun kalksten. Over en lille dreng Bertel Hansen Hørby født 1578 på Testrupgaard - død i 1579 kun 29 uger gammel. Nederst hans våbenskjold - gren med et agern (egetræets frugt ) og et bøgeblad. Han var af lavadelig slægt på mødrende side.

VIEVANDSKORS - hjulkors. Da kirken blev indviet gik biskoppen i stor procession rundt og stænkede vievand på 12 forudbestemte steder i kirken, hvorefter (evt. før) man malede et hjulkors der. ( I andre kirker huggede man stenkors ind i granitvæggen ). Man lavede 12 vievandsmærker svarende til de 12 apostle.

KALKMALERIET i gangen over døren er ikke et vievandsmærke, da de kun/mest findes i nåhøjde. CB eller GB kan stå for ejer eller værge evt. E. Bjerregaard, som ejede gården omkring 1700års - skiftet.

KIRKESKIBET er en model af skoleskibet "Danmark" fra 1958. Lavet af P. C. Christiansen, Thorup.

ALTERDUG fra 1996 - kniplet af Sigrid Nielsen, Ålestrup - født i Testrup.

GRAVERHUS er opført i 1994.

Orgelet i Testrup kirke

Orglet er oprindelig bygget til Horne kirke af Jydsk Orgelbyggeri (engang i 1970'erne).

Her blev det senere udbygget med subbas 
og et nyt spillebord af Bruno Christensen og Sønner.

I 1988 blev orglet erhvervet til Testrup kirke. I forbindelse med flytningen blev det gennemrestaureret af Bruno Christensen og Sønner.

Disposition:

Manual:
Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2', Scharf II
Pedal:
Subbas 16'

Testrup Kirke og dens omgivelser

V/Jeppe Erik Dalgaard, Testrupgaard

Stedet omkring Testrup Kirke har været beboet af mennesker langt tilbage i tiden. Oldtidshøjene viser, at der har boet mennesker her for mere end 4000 år siden. Når vi pløjer på markerne her omkring kirken, støder vi på potteskår, kværnsten og brostensbelægninger, hvilket viser, at der også her har ligget en jernalderlandsby omkring 500 år f. kr. - 500 år efter kr. Og der er nok ingen tvivl om, at der hvor Testrup Kirke ligger nu, har der været et gudehov, hvor beboerne har dyrket og ofret til deres guder (Odin og Tor). Med kristendommens indførelse omkring år 1000, har man sikkert bygget en trækirke her. Det tyder nationalmuseets undersøgelser fra 1980 på. Undersøgelsen viser med sikkerhed, at den nuværende kirke har haft en forgænger, en lille romansk kvaderstenskirke med firkantet kor.
Det første skriftlige vi ved om stedet her er, at Viborgbispen i slutningen af 1300-tallet havde sin hovedgård, Testorp, Testrupgaard liggende her på stedet. Dernæst ved vi, at Viborgbispen, bisp Herman i 1432 beslutter, at der her på stedet skal ligge en langt større kirke end den lille kvaderstenskirke, der ligger her på det tidspunkt. Der bygges en kirke med et stort kor, to korsarme og et højt tårn med 3 klokker. Kirken har det daværende Viborg Domkirke som forbillede, men det der gør Testrup Kirke til noget særligt i forhold til andre kirker er, at der i forlængelse af kirken bygges et hospital, et sted hvor egnens syge og fattige og gamle mennesker kan blive passet og plejet. Også vejfarende kan gøre ophold her og få deres forplejning. Man kan spørge, hvorfor den store kirke med hospital og herberge netop skal ligge i Testrup. Det kan der være flere årsager til. For det første går en gren af hærvejen her forbi. For det andet ligger Testrup midt imellem Aalborg og Viborg, en dagsrejse begge veje. For det tredje har biskoppen sin hovedgård liggende her.
Som økonomiske grundlag for centret skænker biskoppen netop sin hovedgård, Testrupgaard, og lægger den ind under stedet.
1439 står kirken og hospitalet færdig og indvies af bisp Torlav til den hellige Skt. Catharina. Skt. Søren nævnes også som værnehelgen. I forbindelse med kirken og hospitalet, ca. 100 m sydøst for kirken ved Testrupgaard bygges der en administrationsbygning, et stort 3-etages stenhus, hvor den daglige administration har til huse, og hvor biskoppen og andre finere personer kan bo, når de er på stedet. Også flere konger har gjort ophold i Testrup og boet i stenhuset, som kaldes Testrup Kloster. 
Sagnet fortæller, at der fra Testrup Kloster til hospitaler ved kirken er en hemmelig gang, som munkene og præsterne benyttede, når de skulle frem og tilbage mellem kirken og klosteret. Mange har ledt efter gangen, men den er ikke fundet endnu.
Hospitalet, kirken og administrationsbygningen stod som før nævnt færdig i 1439. De næste 100 år var der et vældigt liv i Testrup af præster og munke og vejfarende, der kom forbi, og folk, der valfartede hertil. Og dem var der mange af, for samtidig havde man her i Testrup fundet en kilde, hvis vand havde helbredende virkning, Skt. Sørens Helligkilde, den ligger ca. 800 m nordøst for kirken. Et spor i landskabet, Sporet ved Testrupgaard, fører ud til kilden, der i dag ikke giver de store vandmængder. Men har man en eller anden dårligdom, så prøv vandets virkning, man ved jo aldrig.
Med reformationen i 1536 skete der store ændringer i Testrup. Gården, kirken og hospitalet tilfaldt som alt andet kirkegods kronen. Testrupgaard blev af kongen fæstet ud til en adelsmand, Svend Juul, dog med den betingelse, at han skulle drive hospitalet videre. Men allerede i 1545 besluttede kongen, Chr.III, at hospitalet i Testrup skulle nedlægges og flyttes til Viborg Hospital. Testrupgaard og kirken skænker han også til Viborg Hospital, og der hører de så under de næste ca. 150 år. Testrupgaard bliver forpagtet ud, og en af de mest kendte forpagtere er Søren Kristensen, han er far til den kendte historieskriver forfatter til Rinds Herreds Krønike, herredsfoged Chr. Sørensen Testrup. Han blev født på Testrupgaard i 1685. Rinds Herreds Krønike, som han har skrevet, er en slags egnsbeskrivelse, hvor han samtidig beskriver, hvad der sker ude i verden. Der er mange sjove beskrivelser, og én af dem bekræfter sandhedsværdien af det, han skriver. Det er der, hvor han beretter om, hvordan den tyske kejsers soldater var trængt op i Jylland, og knaberne her på egnen beslutter at stoppe dem ved Simested å. Det kommer til flere forskellige træfninger, bl. a. ved Skinnerup bro. Her går èn af kejserens soldater op på højen, og i foragt for knaberne trækker han sine bukser ned og viser sin bare bagdel over mod fjenden. Det skulle han ikke have gjort for knaberne har Bertel, skytten fra Lynnerupgaard, med. De beder ham gøre noget ved det, og han lader sit gevær og skyder den kejserlige soldat bag i, så han falder om. Mere skriver Chr. Sørensen Testrup ikke om det, men da man for år tilbage gravede ud til gasledning, fandt man netop skelettet af en mand, der var omkommet ved skud bag i.
Chr. Sørensen dør 1761 og hans familiegravsted findes på kirkegården ved Testrup kirke.
1699 overgår Testrupgaard på private hænder, og i 1720 køber ejeren, Hans Wassard kirken tilbage til gården. Samme år dør han, men enken Johanne Marie Kristensdatter fører gården videre. Hun formår ikke at holde den store kirke ved lige, måske har hun brugt tiendepengene til at købe jord for, idet hun øger gårdens areal fra 55 td. hardkorn til 170 td. hardkorn. Kirken forfalder, og størstedelen nedrives i 1748. Resterne, koret og lidt af skibet har siden været sognekirke for Testrup Sogn.
De nedbrudte rester af kirken, hospitalet og klosteret gror efterhånden til i jord og græs, og historien går til dels i glemmebogen. I 1860 frigraves ruinerne fra administrationsbygningen og bliver fredet i begyndelsen af 1900-tallet. Først i 1980, da nationalmuseet restaurerer kirken, begynder man at interessere sig for de jorddynger, der ligger vest for kirken, og 1981-83 bliver de udgravet og undersøgt under ledelse af Viborg Stiftsmuseum, men der bliver aldrig udarbejdet en skriftlig rapport over resultatet af undersøgelsen. Heldigvis er der en lokal tilflytter, Ellen Molin, der fatter interesse for stedets historie og får samlet mange af de, både mundtlige og skriftlige kilder, der findes af stedets lange og spændende historie. Resultatet kan læses i den tykke kopimappe, der ligger i kirkens våbenhus. 
Først i 1999 ved markeringen af Testrupgaards 600-års jubilæum, bliver man opmærksom på, at der er mange fund fra udgravningerne, der aldrig er undersøgt og registreret, da de stadig står opmagasineret i hestestalden på Testrupgaard. I år 2000 foretager man nye arkæologiske undersøgelser af Testrup Kloster. Den skriftlige rapport over alle undersøgelserne bliver udarbejdet og resultatet foreligger nu på skrift. Ved den lejlighed foreslår vi Skov og Naturstyrelsen, der står for undersøgelserne, om der ikke skulle opsættes nogle informationstavler, der kortfattet i skrift og tegninger fortæller stedets historie. Det synes de, er en god ide. Tavlerne bliver udarbejdet og sat op, og resultatet kan ses ved kirken og ved ruinen af Testrup Kloster. Så nu har alle, der kommer til Testrup Kirke, mulighed for at læse om stedets interessante og spændende historie. 
I forsommeren 2003 bliver ruinerne yderligere restaureret og forløbet afsluttes med en indvielsesfest med bl. a. talere fra kulturarvsstyrelsen og biskop Karsten Nissen fra Viborg stift. Festlighederne sluttes med en koncert i kirken.
I Testrup er vi meget glade for restaureringen og det flotte resultat. Nu kan vi med god samvittighed sige, at ruinerne er i bæredygtig stand, så de kan bevares også for vore efterkommere.

Testrupgård

v/ lærer Jeppe Erik Dalgaard
(600-års jubilæum - 1399 - 1999)

Testrupgaard er en af de få gårde i Danmark, der kan spores hel tilbage til 1300-tallet.
Flere skriftlige kilder berettter, at der her i 1399 boede en adelsmand Jakob Hemmingsen, og gården var det, man kalder en adelig sædegård (hovedgård, herregård med flere bøndergårde, over 12 td. hartkorn).

På det tidspunkt ville kirken gerne øge sin magt, og det kunne man, hvis man ejede jord, så i begyndelsen af 1400-tallet blev gården opkøbt af Viborg bispestol under bisp Herman, som i 1432 indrettede et hospitalskloster her.

Men med reformationen i 1536 mistede kirken meget af sin magt som jordbesidder, idet jorden blev inddraget og tilfaldt kongen. Det samme skete med Testrupgaard, hvor det hedder, at al gård og gods hjemfaldt til kongen og kronen. Kirken overgik til Viborg hospital, der også havde retten til kongetiende (kirkeskatten) og dermed vedligeholdelsen af kirken. Testrupgaard blev forpagtet ud og adelsmanden Svend Juel fik brev på gården, dog med det forbehold, at han skulle sørge for de fattige og syge, der stadigvæk var tilbage fra klostertiden.

I 1545 beslutter kong Chr. III, at han vil afhænde Testrupgård, og i skødet står der, at han skænker den til hospitalet i Viborg for tid og evighed. Gården bliver forpagtet ud, og ikke alle forpagtere var lige gode. Vi kan læse, at nogen får påbud om, at gøre det bedre. I 1662 bliver gården delt i 2 gårde, hver på 10 td. hartkorn, men allerede i 1670 blev de igen lagt sammen til 1 gård.

En af de mest kendte forpagtere var Søren Kristensen. Han forpagtede gården i 1683, og han er far til historieskriver og herredsfoged Chr. Sørensen Testrup, som blev født på Testrupgaard 1685. 
Chr. Sørensen Testrup var en meget driftig mand, der endte med at eje gårdene Ll. Restrup, Viffertholm og Vesterris. Der kunne fortælles meget om ham, men det vil føre for vidt at komme ind på ret meget her. Men det han nok især huskes for er, at han skrev Rinds Herreds Krønike, et værk, hvor han beskriver lokalhistorie samtidig med, at han henviser til, hvad der samtidig skete andre steder.

En sjov fortælling fra en af hans krøniker, der i dag kan bekræftes, er fra 1627, hvor den tyske kejsers soldater i 30-årskrigen var trængt op i Jylland. Her fortæller Testrup om, hvordan knaberne forsøger at stoppe soldaterne ved Simested å, bl.a. ved Skinnerup bro. Her var der en af kejserens soldater, der gik op på Tinghøjen, trak bukserne ned og viste sin bare bagdel over mod Knaberne. Det skulle han ikke have gjort, for knaberne bad Bertel skytte fra Lynnerupgaard om at forsøge sig med et skud, og han sagde, at han skulle se, hvad han kunne gøre. Og så skød han den kejserlige i bagdelen, så han blev liggende der. Og da de for nogle år siden gravede ud til gasledninger, fandt de netop skelettet af en mand, der var dræbt ved skud bagi.

Selv om Testrup var Herredsfoged i Rinds- og Gislum herreder og en meget velhavende mand, så klædte han sig som bonde og talte bondedialekt. Da han ønskede at købe herregården Viffertsholm ved en auktion, kom han kørende som en simpel bonde, og man nægtede ham derfor at få hestene på stald. Det tog han sig ikke videre nær, og efter at have ombyttet sine træsko med et par gamle støvler,der stod i hans vogn, begav han sig op til auktionen. Det var mest adelsmænd og andre stormænd, der var mødt frem for at byde,og de kastede ham forbitrede blikke, da han efter opråbet gjorde bud. De fandt det under deres værdighed at byde med ham og opfordrede auktionarius til at give ham tilslag, for, så håbede de, at når han ikke kunne stille kaution, ville der blive lejlighed til at bortvise ham. Hammerslaget faldt, og Testrup blev spurgt, om han kunne stille kaution. Da han gav et benægtende svar, blev han med hånlatter bortvist.Testrup nedlagde nu protest idet han i sin bondedialekt ytrede: "A tror nok, kaution er unødvendig, når a har skillingen at betale med." Derefter råbte han ud af vinduet til sin kusk: "Jens kom ind med det bitte røde skrin", hvorpå skrinet blev bragt ind og købesummen betalt, og Testrup skal leende have sagt: "Den, der ler sidst, ler bedst. - Nu må a vel nok bede om at få mine heste i stalden." Han døde 1761 i Vesterris og ham og hans familie ligger begravet her på Testrup kirkegård.

Som før nævnt blev Testrupgaard skænket til Viborg hospital for al evighed. Men evigheden varede tilsyneladende ikke så lang tid, hospitalet har måske været i pengenød, for i 1699 blev Testrupgaard med 12 td. hartkorn og al Testrupby med 43 td. hartkorn, alså ialt 55 td. hartkorn, solgt til en Poul Lauridsen, Hammelmose, for ialt 1366 rigsdaler, og han forærede den tilsyneladende til sin halvbroder, Enevold Berregaard til Kølbygaard. Han solgte den 1717 til Hans Wassard, ogsa kaldet Mathiasen.

I 1720 købte Hans Wassard Testrup kirke tilbage fra kronen til Testrupgaard og dermed også retten til kirketiende.
Samme år døde han, og hans enke, Johanne Maria Kristensdatter, førte gården videre. I hendes periode gik det ikke så godt for kirken, den forfaldt. Kirketienden har måske ikke slået til, det var jo en meget stor kirke på det tidspunkt. Resultatet blev, at hun i 1748 lod det meste af kirken nedrive til den størrelse, som den har nu. Hun har måske brugt kirtienden til at opkøbe mere jord, for da hun i 1751 solgte gården til Jacob Johan Colding, var det med ialt 170 td hartkorn incl. bøndergods. Det var Testrupgaards storhedstid som hovedgaard, for så gik det ned ad bakke.

I 1754 blev den solgt til ejeren af Nøragergaard, etatsråd Hans Christoffer Londeman af Rosenkrone med ialt 194 td hardkorn. År 1800 blev den igen frasolgt Nøragergaard til et konsortium, der i 1806 med major Johan Schuchardt, Nøragergaard, som ejer af Testrupgaard fik tilladelse til at udstykke gården. Schuchardt var en af den tids gårdslagtere.
Derved blev han så rig, at når han holdt gilde, morede han gæsterne ved at slå smut med guldmønter i voldgraven omkring Nøragergård. Også kirken blev solgt fra. Hovedparcellen med 8 td hartkorn blev solgt til Anders Høeg.

I 1828 overtog svigersønnen Niels Sørensen Drejer gården, og han solgte endnu nogle td. land fra. I 1854 blev den solgt til Magnus Jensen, som havde en lidt mærkværdig kone, for 1876 brændte stuehuset, og under forhøret sagde madam Jensen, at det da godt kunne være, der fulgte en glød med en træsko, som hun smed op på loftet.

I 1878 var der igen ildløs på Testrupgard, da var det en staldlænge, der brændte og ilden bredte sig uheldigvis til det nye stuehus, en dreng fik skylden, men man siger, at madam Jensen bekendte på sin dødsleje, at det var hende, der antændte bygningen.

I 1890 overtager sønnen Fritz Jensen gården men for ham går det ikke så godt, for i 1903 går Testrupgaard på tvangsaktion, og der er flere forskellige ejere inden Lars Pedersen, der er fra Søndervang i Testrup i 1908 køber gården. Men allerede i 1912 sælger han videre til svigersønnen Martin Christensen, der så ejer gården helt frem til sin død i 1982. I hans tid er gården en stor del af tiden forpagtet ud til en datter og svigersøn, Dorete og Herluf Christensen. Efter Martin Christensens død i overtages gården af fire af hans børn og et barnebarn, nemlig Anne Sørensen, Dorete Christensen, Thyra Nielsen, Lydia Grønbæk og Martin Sørensen.

Så er vi fremme ved 1985, hvor vi, Erna og Erik Dalgaard overtager Testrupgaard med 130 tdl. Det har vi aldrig fortrudt, vi er meget glade ved at bo her i Testrup. Vi synes, det er et privilegium at bo et sted, hvor man ved, hvem der har boet her 600 år tilbage i tiden, og med den lange historie, der ligger bag ved stedet her.
Vi kan kun med glæde og taknemmelighed nynne med på den salme, hvor i det hedder: Af henfarne slægter jeg arvede den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer. Her rydded de marken for stene engang og dyrked den siden med suk eller sang. Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer: den mark som blev min, var altid dog din. Min tanke til dig jeg ophøjer.

Testrupgaard er nu et deltidslandbrug, idet vi begge er ansat som lærere i folkeskolen. Gården drives økologisk med planteavl: Korn, ærter, kløvergræs og frøgræs og i samarbejde med en økologisk kvæggård, hvorfra vi så får den organiske gødning, vi har brug for. Gården er nu på ca. 80 ha.
I 2003 sælger vi halvdelen til vores søn Tommy Dalgaard og dermed føjet endnu et navn til den lange række af navne, der hører til stedet her. Testrupgaard føres nu videre under navnet Testrupgaard I/S.