Simested menighedsråd præsenterer med fornøjelse dette skrift om vores kirkegård og kirke. Vi syntes i begyndelsen ikke, vi havde så meget at byde på, men da vi samlede det hele sammen, var det alligevel noget – i hvert fald mener vi selv, det er spændende. Indholdet har vi læst og hørt os til, gættet på noget, digtet lidt, som godt kan være rigtigt, og vi har også haft spændende besøg af museumsleder fra Vesthimmerlands museum, Broder Berg.

Vi vil imidlertid gerne udvide skriftet eller rette i det, hvis besøgende på kirkegård og i kirke henvender sig med oplysninger.

Kirken er åben.

Venlig hilsen og god fornøjelse.

Menighedsrådet

klik her for at se folder om kirken

Simested kirke

Landsbyen Simested og dens kirke ligger i et landskab, der er rigt afvekslende med småbakker og dalsænkninger med skønne engdrag ind imellem. Simested å snor sig gennem den smukke ådal og krydser den gamle hærvej ved Simestedbro, hvor et vadested i fordums tid har ført folk og fæ over åen. Her er fra både den ny og gamle hovedvej (hærvejen) et smukt udsyn over landsbyen. Kirkens hvide tårn med de røde teglsten står, som det ses, og knejser midt i landsbyen.

Danmark var i vikingetiden og middelalderen et kriger og landbrugssamfund, hvor de jyske kvaderstenskirker blev bygget mellem år 1125 og 1250. Man mener, der var 3 byggeperioder, og Simested kirke blev ifølge Broder Berg, Vesthimmerlands museum bygget sidst i 1100-tallet. Det var oprindelig en kvaderstenskirke uden tårn, som kom til engang i 1500-tallet. Våbenhuset er opført i røde munkesten i 1884. Det er bygget ved den nordre indgang, og den sydlige indgang er muret til, hvilket er usædvanlig, det er normalt omvendt. Over den tilmurede syddør er en stenbjælke med et såkaldt græsk kors under et sparremønster.  Omkring kirken er der et traditionelt stendige. Der er et kapel ved den vestlige indgang til kirkegården – ved P-pladsen.

Kirken har bjælkeloft i skibet, mens tårn og kor har sengotisk hvælving.

Alteret er fra samme tid som våbenhuset. På altertavlen, der er egetræsmalet, hænger et maleri, hvor motivet er Kristus på korset. Der er malet af A. Dorph i 1883.

Alterkalk og –disk er smukt arbejde af sølvsmed Thomas Hansen Pop Aalborg omkring 1710.

Døbefonten er en romansk granitfont med dåbsfad af sølvplet, fadet skænket af Viborg sparekasse 1887, som dengang var ejer af kirken. Den tilhørende dåbskande er i 1942 skænket af tidligere sognepræst Chr. Petersen.

Kirkeklokken er støbt ca. 1440 af mester Peter fra Randers.

Prædikestolen er egetræsmalet med apostlene Mattæus, Johannes, Paulus og Peter, tegnet efter Thorvaldsens apostle. Den er sandsynligvis også fra starten af 1880’erne.

Orglet er skænket af frk. Behrend, Korsøgård. A. S. Behrend ejede gården 1888 - 1890 og hans dødsbo ejede den 1890 – 1892. Orglet er bygget af A. H. Busch & sønner, Kjøbenhavn i 1891. Det har 5 stemmer, 1 manual og ingen pedaler. Ambros Hansen Busch levede fra 1854 til 1919. Han grundlagde orgelbyggeriet i 1878, og firmaet byggede orgler til 1941, da sønnerne Adolph Ambrosius Busch og Valdemar Hansen Busch på et tidspunkt var indtrådt i virksomheden. Det var en videreførelse af firmaet Daniel Köhne, 1858 – 1878, hvor Busch havde været kompagnon. Instrumenterne fra Busch er af gedigen håndværksmæssig kvalitet, men firmaet fulgte ikke rigtig med tiden og kom til at repræsentere den konservative linje i dansk orgelbygning. Måske er det derfor, firmaet stoppede i 1941.

I dag er ca. 50 af orglerne stadig i brug, og kvaliteten er så god, at i 3 kirker har man valgt at beholde det, selvom man også har fået nyt orgel, nemlig i Brorsons kirke i København, i Præstø og i Allinge kirke. Det ældst bevarede orgel er fra startåret 1878 og står i Ølstykke sognegård på Sjælland, det yngst bevarede står i Keldby kirke på Møn og er fra 1916, og vores er så fra 1891.

Hvordan kvaliteten er her, hvad angår både det håndværksmæssige design og selve orglet kan jeg ikke bedømme, men I kan da komme og se på det og høre det og spørge organisten, hvad hun mener. I hvert fald mener nationalmuseet, at det er et historisk orgel, som vi skal passe på. De manglende pedaler har nemlig givet anledning til en forespørgsel angående tilbygning af pedaler, og det gav så ovennævnte svar fra museet, og det er vi da sådan set glade for, men tanken om de her pedaler spøger nu stadigvæk lidt.

Kirkeskibet er en nøjagtig kopi af skoleskibet Danmark, bygget i 1945 af snedkermester P. C. Christiansen, Thorup og skænket til kirken. Hans gravsten står i lapidariet mod øst. Arbejdet er udført som fritidsarbejde, det har taget 350 timer, til rigningen er gået 250 m. garn og knyttet 1700 knuder. Skibet består af 1150 forskellige dele.

I tårnet findes et lille maleri af L. P. Heldvad, måske en af kirkens velgørere, tekst:

En mand af dybe Kundskaber og dannet Smag. Han levede tilfreds og døde salig d. 8. Aug. 1823(medejer af Korsøgård 1778 – 1796).

Der er en lap papir på skabet bag alteret, der fortæller, at Bertram Sørensen har syet altertæppet. Om det fortæller Ellen Jacobsen yderligere, og der var et stykke i Aalborg Stiftstidende 13. maj 1986.

"Altertæppet er skænket af Bertram Sørensen, som selv har syet det. Han var ungkarl og boede sammen med sin mor, Sofie, på en lille ejendom på Kistemosevej i Korsø. Det er et såkaldt fladryatæppe lavet på sækkelærred. Han syede mange af den slags, samtidig med, at han passede sit landbrug, og i 1986 gav han altså kirken dette tæppe, som ligger der endnu. Han brugte 250 timer på opgaven. Det blev indviet 2. pinsedag 1986".

Ellen Jacobsen fortæller også om alterdugen:

Den er skænket af Kirstine Jensen, også kaldet Kirstine Jørgensen. Hun var ugift. Kirstine har selv broderet den. Hun var syerske i Simested i over 70 år og døde 17. december 1997, 92 år gammel. Hun syede for alle på egnen og har f.eks. syet både Ellens konfirmations- og brudekjole. Hun var en kendt person i bybilledet, især omkring Indre Mission og Missionshuset. Hun havde også elever, der blev uddannet syerske. Alterdugen er fra først i 1960´erne, så den har holdt godt.  

Find deres grave på kirkegården.

 

 

 

 

 

 

 

Hvad Broder Berg fortalte

Som supplement til ovenståendeoplysninger om kirken kommer her, hvad lederen af Vesthimmerlands museum fortalte, da han var på besøg og gav os mere spændende viden om kirken.

Han konkluderede, at der i starten af 1880’erne var lavet meget i og på kirken, og pengestærke ejere må have stået bag. W. Fritze ejede Korsøgård 1871 – 1887, kan det være ham ?

Inde i kirken er altertavle og prædikestol fra den tid. Altertavlen af malet af Dorph, som Broder Berg synes skulle værdsættes noget mere, så vi blev pludselig meget gladere for vores altertavle efter dette. Våbenhuset er også fra starten af 1880’erne, men det mest bemærkelsesværdige, han fortalte, var den ændring, han mente, der var sket med selve kirkebygningen. Ud fra vinduernes størrelse, buerne over dem, stenenes udseende i disse buer, stenenes udseende i de øverste skifter i muren, manglende vindue i koret samt mærker i muren fra stilladserne mente han, at kirken var blevet forhøjet og muren måske simpelthen sat om, det var en drabelig omgang. Vi må indtil videre holde os til hans formodninger, mens vi leder efter sikre beviser, måske findes de gamle protokoller fra den tid. Broder Berg er rundt i kirkerne inden for museets område og ved temmelig meget om kirkebyggeri, så vi tror på ham, men mon ikke det er første gang denne store forandring er blevet påtalt.

Der er mange murankre i tårnet, 2 af dem er H og B. Vores tidligere sognepræst Herbert Wilson, der var gift med Berit, mente selvsagt, at de stod for Herbert og Berit. Broder Berg mente dog, at de stod for Hans Benson, som ejede Korsøgaard 1718 – 1721, tårnet er fra 1500-tallet, murankrene sandsynligvis sat op senere, da det blev nødvendigt. 

Montre i koret

I denne montre er der en del af et romansk alterbord fra katolsk tid, hullet er et relikviegemme.

Nogle romanske alterborde bestod af en stor dækplade, andre var som i Simested sat sammen af flere blokke, hvoraf den med relikviegemmet var i midten. Disse alterborde var i mange kirker, og efter reformationen i 1536 blev de taget ud af brug, da man ikke længere skulle bruge relikvier.

I Kirketerp og Hellum kirke kan man se dem indmuret i koret med hullet udad, måske sidder der mange flere rundt omring med hullet skjult, og alle dem uden hul må jo også være genbrugt et eller andet sted. Blokken fra Simested er så blevet både gemt og glemt forskellige steder i kirken, senest, hvor længe vides ikke, har den upåagtet, men fuldt synligt haft sin plads under prædikestolen -  ved siden af ildslukkeren. Nu er den så kommet til ære og værdighed, især fordi nationalmuseet har fortalt, at det er usædvanligt, at den lille dæksten er bevaret, så vi er glade for at præsentere denne sjældenhed – gad vide, hvad relikviet har været ? – se billeder og mail fra nationalmuseet ved montren.

Relikvie:  En rest fra en hellig person, denne rest har hos katolikker undergørende kraft.

Præstetavlen

Vores præstetavle rummer samtlige præster i sognet efter reformationen, find dem, der nævnes særskilt i dette skrift.

Som overskrift på tavlen står der præster i Simested, Hvam og Hvilsom, så hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at det var sådan indtil 2007, da vores nuværende præst Line Karmann Zimmer (Børding) får sit navn på tavlen, for da ændres det til Simested, Testrup, Østerbølle pastorat.

Så enkelt er det imidlertid ikke, det har været noget omskifteligt rod, som vores graver har gravet i og fundet ud af følgende:

Simested og Testrup har været sammen mange år i mellemtiden uden at det fremgår af tavlen. Der skete ændringer i 1805, hvor annekssognene Hvam og Hvilsom udskilles og får deres egen præst. Hovedsognet Simested får i 1817 tillagt Testrup, men det varer ikke ved. Hvam/Hvilsom var for ringe et embede til at lønne en præst, og da der i 1825 skulle findes ny præst, bliver de igen anneks til Simested, og Testrup skilles ud.

 Hvam/Hvilsom har åbenbart haft en selvstændighedstrang ud over det sædvanlige, for senest 1878 nævnes de igen som selvstændigt pastorat med præstegård i Hvam. Graverens tiptip-oldefar, Niels-Ole, nævner, at Christen Madsen afstod sin gård til embedet. I den forbindelse vendte Testrup tilbage til Simested, og sådan var det, indtil Østerbølle kom til 2007.

Det bliver vist lidt svært at få rettet tavlen til, så vi nøjes med dette lille skrift, og hvem ved, måske kommer der flere oplysninger

Ligsten i koret

ASS (Anders Sørensen)                                                                        MND (Maren Nielsdatter)

Her under li(g)ger begravet

Hæderlige og veller(te)

Mand salige her Anders

Sørensen fordums

Sognepræst til Semested

Hvam og Hvilsom sogne

Er med sin hjertenskære

Hustru ærlig og gudfrygtig

Quinde salig Maren

Nielsdatter og døde han

Aar 1663 den 5. april udi hans

Alders aar       og døde hun aar 16

Den        udi hindes alders aar     Gud

Give dennem med alle Guds

Børn  (under)fuld og

Gledelig opstandelse på dommedag

Amen

(Som det ses har billedhuggeren ikke haft alle årstal og datoer, da han lavede indskriften)

Holmbergs familiegravsted ved vestdiget

Menighedsrådet ved Simested Kirke har besluttet, at familiegravsted nr. 9 for familien Holmberg skal erklæres bevaringsværdigt.

Dette skyldes, at familien i mange år har spillet en væsentlig rolle i sognets liv, idet hvervet som sognefoged er blevet varetaget af medlemmer af familien indtil 1973.

Sognefogeden var øvrighedsperson i sognet og nød stor agtelse. Hvervet var offentligt ombud, og i Holmbergfamilien var der tradition for, at det gik i arv fra far til søn. Den sidste sognefoged, Grethe Holmberg fraveg dog denne tradition, idet hendes mand, Gustav Holmberg, var medlem af Folketinget for venstre, og derfor havde mange gøremål i den forbindelse. Derfor blev hans hustru udpeget i stedet for.

Alle sognefogederne i Holmbergslægten har boet på Hverrrestruplund på nær en, Chresten Johansen Holmberg, der boede i Thorup.

Gustav, Grethe og deres søn Hans er stedt til hvile i gravsted nr. 10, som ligger lige ved siden af det store familiegravsted.

Det fortælles, at de store gravsten på nr. 9 er rejst af sognets beboere.

Sognefoged (bondefoged)

Titel kendt siden 1500-tallet.

1791:  Lovfæstet som betegnelse for den lokale politimyndighed under herredsfoged og birkedommer. Udpeget af amtmanden.

Borgerligt ombud. Et ærefuldt hverv, som man ikke kunne undslå sig. Funktionen blev ophævet  i 1973.

Opgaver:

Pantefoged – inddrivelse af skatterestancer – Lægdmand (unge mænd på session) – Lede slukningsarbejdet ved ildløs – 1873 – 1924: Førte tyendeprotokol (registrerede tjenestefolk, påtegnede skudsmålsbog.)Før 1873 var det sognepræsten, efter 1924 var det folkeregistret

Fra 1922: Borgerlig vielsesmyndighed på landet.

Sørge for, at meddelelser fra kongen blev viderebragt

Udstedelse af hundetegn.

Sognefogeder i Simested

Johan Jørgen Holmberg (1804-1868), Hverrrestruplund,(1839), SF 1850-ca1867

Christen Johansen Holmberg (1837-1878), gårdejer i Thorup, SF i 1870´erne Johans søn)

Hans Holmberg (1847-1936), Hverrrestruplund, SF 1880`erne – 1920`erne (Johans søn)

Anton Vilhelm Holmberg (1887-1977), Hverrrestruplund, SF i 1920`erne og fremefter

Hans´ søn)

Gustav Emanuel Holmberg (1911-1999), Hverrestruplund(1940), folketingsmand for Venstre 1947-1979 (Antons søn)

Anne Margrethe Holmberg (Grethe), (1910-1987), SF indtil 1973 (Gustavshustru)

Rundtur på kirkegården

Fra Holmbergs gravsted mod vest – se beskrivelse ovenfor – går vi vest om kirketårnet og forbi våbenhuset. Lige her midt i flisegangen har der været et gravminde, en aflang sten med et kors. Det er efter sigende et minde over en blytækker, der faldt ned under arbejdet med taget på kirkeskibet, den er her nemlig endnu, men er flyttet til lapidariet ved det østlige dige, den har nok ligget i vejen, da flisegangen skulle laves.

Ved enden af kirken drejer vi til venstre, mod nord, nedad mod vandposten, hvor vi på venstre hånd har et par usædvanlige gravminder på et endnu aktivt gravsted. Det ene er af jern, desværre i dårlig stand, over en Anders Christensen, gårdmand i Grangården, død 1882, det andet er en høj sten med en kristusfigur som hyrde og er et minde over gårdmand Andreas Andersen og hans kone, Grangården.

Fra vandposten går vi ad gangen mod øst – højre -til diget, hvori der ligger et par sten, der nok har været brugt i kirken før. Den ene som overligger over døren i nordsiden af kirken, før våbenhuset kom, den anden som overligger over et vindue i koret. De er så blevet fjernet i starten af 1880’erne – se andetsteds og foreløbig smidt på diget, for senere at bliver fjernet eller anvendt til noget andet, hvilket så aldrig er sket – det lyder da meget bekendt og tilforladelig.

Nu går vi opad til højre, mod syd, hvor der til højre står en række gravminder fra sløjfede gravsteder, et såkaldt lapidarium. Her skal nævnes et udpluk, kast et blik på dem, nogle er ganske imponerende, sådan laves de ikke mere. Det er også her omtalte ligsten over blytækkeren ligger. Her ses også gravmindet over P. C. Christiansen, der byggede kirkeskibet, opsat i 1945, se andetsteds.

 Nævnes skal også jernkors over en tidligere præst, Frederik Jensenius, der er bedstefar til den engang kendte satiretegner fra Politikken, Herluf Jensenius.

Et jernkors havde også Johs. V. Jensens bedstefar fra Guldager, nuværende Skatskovvej 123, Jens Jensen Væver, der blev begravet her. Vi ved desværre ikke, hvor hans gravsted var

Lidt længere oppe stadig til højre står 6 jernkors, de er gravminder over en tidligere præstefamilie. Teksten er desværre ved at forsvinde, så de er vanskelige at skelne fra hinanden. Der er et minde over Niels Drejer, sognepræst her 1805 – 1844, hans kone og svigermor, som også boede der og 3 af i alt 9 børn. En datter blev gift med en gårdmand fra Guldager, og der er stadig efterkommere i sognet. Den tidligere præstegård lå – er der stadig - på Eveldrupvej 77 mellem Simested og Testrup, bygninger solgt til privat, jorden udlejet, og her havde pastor Drejer engang besøg af St. St. Blicher, hvilket blev foreviget i et friluftsspil opført engang i 1970’erne ved den gamle præstegård.

Herfra går vi mod kirken igen, men drejer så til venstre ad den 3. gang mod skolen – mod syd. Ved enden af gangen ligger i græsset  enligsten over en tidligere ejer af Korsøgård. Der er vist 3 navne, men desværre er der meget, der ikke kan tydes, men dels ud fra det, der kan læses og ejerlisten over Korsøgård, vover vi følgende lille historie: Hans Adolf Tegder begravet 2. januar 1811, ejer af Korsøgård. Hans enke, Kristine Schaarup blev gift med Mads Galten Kruse, der står som næste ejer af gården. Hans navn er det tydeligste på stenen, død 21. august 1825. Herefter ses enken Kristine Schaarup som ejer af Korsøgård til sin død 13. april 1837, så hun må være 3. navn på stenen.

Tilfældigvis ligger Chr. Greve, ejer af Korsøgård 1931 – 1970, begravet lige herved, og det gør også hans svigerdatter Anette Greve, gift med Hans Greve, der ejede Korsøgård 1970 – 2007, nu er Louise Greve kone på gården.

Da tilfældet nu havde samlet disse gravsten samme sted, flyttede vi 2 sten af de tidligere ejere A. M. Lund, ejer 1837 - 1845 og Alb. Behrend, ejer 1888 – 1890, hen i nærheden. så vi har en lille korsøgårdafdeling.

Langs det nordre dige står der også mange sten fra sløjfede gravsteder, hvem ved, hvad man finder her.

 

 

Toiletmøbel

Der var engang en dyrlæge i Hvilsom, der hed Søren Elung Jensen. Han var fætter til skuespilleren af samme navn.

I starten af 80’erne startede han sammen med sin kone, Else Marie, en antikvitetsforretning i Løkken. Da han afhændede dyrlægepraksissen, flyttede de til Løkken, hvor de i en årrække boede i det hus, hvor de havde forretningen, senere flyttede de til Skive, men drev stadigvæk butikken.

Ad snoede veje blev menighedsrådet bekendt med, at der i forretningen var et toiletmøbel, der havde stået i Simested kirke. Det var intakt og udstyret med de ting, der skulle være. Det stod dengang naturligt nok bag altret, så præsten kunne være i enrum. Det er nok blevet fjernet, da der kom en lille håndvask i kirke. Præsteboligen kom også tættere på, og på et tidspunkt kom der toilet på kirkegården.

I hvert fald skulle det ikke bruges mere, og graveren skulle bare skaffe det væk. Det endte så hos dyrlægen i Hvilsom og senere i Løkken. Et rygte går på, at graveren havde haft dyrlægen til at kikke på en hest og som betaling fik dyrlægen møblet, som jo alligevel skulle væk. Vi ved ikke om det passer, men det er da i hvert fald en sjov historie.

Da vi fandt ud af det, skrev vi til Søren, at hvis det passede, ville vi gerne købe det, og vi kunne afse ca. 1000 kr. til formålet. Søren ringede og sagde, at det hele tiden havde været hans mening, at det engang skulle tilbage til Simested, men ikke før han om et par år ville lukke forretningen. Det viste sig så, at et møbel som dette normalt koster 6-7000 kr., men vi skulle få det til en rimelig pris.

Desværre døde Søren pludselig i sommeren 2016, og det hele kunne være løbet ud i sandet, men Else Marie, der jo også var med i forretningen, havde gemt mailen, og hun ringede og sagde, at hvis vi stadig var interesserede, kunne vi få møblet for 1000 kr. Det var pænt gjort, og her er det så.

Kirken
Skibet
Syddøren